BLOG: Adskil nu kirken fra staten

SekulariseringMedlem af Liberal Alliances Ungdom, Bjørn Hebsgaard Nielsen, mener, at den danske kirke skal adskilles fra staten - sekularisering. (Foto: B Ystebo, CC BY-SA 2.0)

DEL ARTIKLEN

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

BJØRN HEBSGAARD NIELSEN, medlem af Liberal Alliances Ungdom

Jeg vil aldrig nogensinde blande mig i folks religion. Jeg vil aldrig favorisere nogen på grund af deres religion.

Det er overordnet set de to grunde til, at jeg mener, at den danske folkekirke skal afskaffes, og at Danmark skal gøres til et sekulært samfund, hvor alle religioner sidestilles, og hvor staten forholder sig neutralt til alle trossamfund.

Sådan er det nemlig ikke i dag, hvor der i grundlovens §4 allerede står nævnt, at Den evangelisk-lutherske kirke understøttes af staten. I min optik er det dog uforståeligt, og jeg synes bestemt ikke, det bør være sådan.

Jeg er som liberal stor fortaler for religionslighed, lige så vel som jeg er fortaler for religionsfrihed. Man skal have lov til at tro på lige, hvad man vil. Om det så er det flyvende spaghettimonster, eller om det er Jesus og Gud.

Derfor skal alle være i deres frie ret til at melde sig ind i de trossamfund, som de ønsker, men ingen af disse skal dog favoriseres af staten, og deraf skrives ind i den danske grundlov.

Heldigvis er medlemstallet i folkekirken faldende. Enten fordi folk ikke føler, de er troende, eller fordi de hellere vil være medlem af en frikirke, da disse ikke reguleres i samme grad som folkekirken.

I en nyligt offentliggjort undersøgelse, viste det sig, at flere end halvdelen af befolkningen så man adskiller kirken og staten. Det kan jeg kun erklære mig enig i.

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail