BLOG: Det dualistiske indvandrerdilemma

indvandrerdilemmaSimon Gardner Mogensen, der er immigrationsordfører for Liberal Alliances Ungdom, belyser "det dualistiske indvandrerdilemma". (Foto: Alisdare Hickson)

DEL ARTIKLEN

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

SIMON GARDNER MOGENSEN, immigrationsordfører for Liberal Alliances Ungdom
I Danmark og det meste af vesten, har vi formået at skabe et system, der fremmedgøre indvandrerne og påkaldt det der ligner en befaling omkring deres egen identitetsforståelse.

Et herskende dualistisk perspektiv er blevet normen i Danmark, hvor to fløje diktere forventningerne til tilflytterne og deres efterkommere – hvor de såkaldte “indvandrerkritiske” og de postulerede “progressive”, dominerer den offentlige diskurs.

Man har valgt at kollektivisere perspektivet på nydanskerne og om deres bevidsthed om egen situation.

Her har begge fløje negligeret indvandrerens personlige historie, til at være enten de progressives anskuelse om den lyksalige mønsterbryder eller om systemet der modarbejder og stigmatisere, hvorimod den kritiske fløj anser indvandrerne for at være ballademagere, jobstjælere, nassere og/eller en udgift på 28 milliarder.

En bekymrende tendens, i forhold til, hvad vi ønsker at efterstræbe i vestens moderne demokrati, når vi kigger på de værdier, vi har kæmpet for, i historisk perspektiv. Hvor intet menneske skal tynges af social kontrol og økonomiske vilkår, men hellere frisættes kulturelt og sikre at kun ens individuelle potentiale skal standse et menneske.

Dette polariserede syn på immigrantens liv, skaber en dobbeltbevidsthed, hvor disse eksterne forventninger, der enten dæmonisere eller beundrer immigranten, giver et valg om enten at deltage i en ud at disse to marginaliserede stereotyper.

Hermed nægtes muligheden for at blive et individ, men negligeres til skulle agere efter danskernes placerede byrde.

LÆS OGSÅ: Det er os unge, der skal afskaffe monarkiet

Kollektiviseringen af indvandrerne er oftest forekommet, i et ønske om at forstå det fremmede – men har i stedet fremmedgjort det endnu mere og afhumaniseret deres identitet.

I stedet bør denne observation og vurdering af det fremmede, i højere grad efterstræbe en udvikling der er præget af individualisering, hvor alle mennesker, trods f eks. hudfarve og religion – ved at vi danskere fordømmer institutioner og tendenser i både det offentlige, markedet og civilsamfundet, som er præget af dette kollektivistiske menneskesyn.

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail