BLOG: Luk grænsen og ryd op på Nørrebro

luk grænsenJohan Emil Rasmussen fra Dansk Folkepartis Ungdom mener, at grænsen skal lukkes - og "der skal ryddes op på Nørrebro". Læs hele indlægget her. (Foto: News Øresund)

DEL ARTIKLEN

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

Det sidste stykke tid har der været nogle ganske foruroligende historier om tilstandene på Nørrebro. Det har længe været velkendt, at Nørrebro er et farligt sted at færdes for bestemte personer og grupper, det nye er dog, at det nu også er farligt for almindelige unge mænd.

Det er vel ikke nogen tvivl om, at årsagen bag disse store problemer skyldes en for stor tilstrømning af udlændinge fra Mellemøsten, der ikke kan integreres, da det primært er disse personer banderne består af.

Netop dette er årsagen til, at disse bander er så farlige. Udover at bandemedlemmerne er dybt kriminelle, bærer de også rundt på et had til vesten og i særdeleshed Danmark.

At vi har lovløse områder her i kongeriget, er dybt problematisk.

Det er et problem, der kræver, at man tager hårdt fat og får ryddet op. SSP-samarbejde og dialog kan bestemt være godt i nogle sammenhænge, men når en hel bydel står i brand, bliver man nødt til at slukke branden, før man går i gang med genopbygningen.

Vi skal have forbudt disse bander, Loyal To Familia, Brothas og hvad de ellers kalder sig. Det er der nu åbnet op for, det er vigtigt! Hvis vi kan opløse disse bander, har vi løst et stort problem, men det er ikke nok i sig selv på langt sigt.

For at komme problemerne til livs kræver det en stærk grænsekontrol og en stram udlændingepolitik, så vi ikke forværrer problemet, derudover en massiv indsats fra politiet. Hvis politiet mener, at de har brug for flere ressourcer for at løse opgaven, så skal de have det. Politiet skal være synligt på gaden, så borgerne føler sig trygge, og banderne kan se, at ordensmagten er til stede.

LÆS OGSÅ: Mørke kræfter i vores samfund vil starte en racekrig

Jeg er glad for, at det ser ud til, at der kommer flere ressourcer til politiet, spørgsmålet er om det er nok? Det er det måske på kort sigt.

Men hvis vi ikke reducerer antallet af udlændinge fra ikke-vestlige lande, der kommer til Danmark, der jo i høj grad er med til at forværre problemet, så bliver vi ved med at køre rundt i den samme ring.

Luk grænsen og udvis kriminelle udlændinge – Det ville være en effektiv forebyggende indsats!

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail