BLOG: Statsborgerskab er ikke en selvfølge

Foto: Nelson Lourenco (https://www.flickr.com/photos/joaosemmedo/)

DEL ARTIKLEN

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

PERNILLE BIRCH, medlem af Konservativ Ungdom

Det skabte nærmest ramaskrig på venstrefløjen da Folketinget valgte alligevel ikke at give Bilal el-Khatib statsborgerskab. Islamisten og antidemokraten, der godt nok er vokset op i Danmark, et af de frieste, lige samfund i verden, men alligevel ønsker at omlægge det til et islamisk kalifat.

Det kan næsten ikke komme længere væk fra danskernes værdigrundlag.

Nogle, særligt kulturradikale, omtaler statsborgerskab som en selvfølge. Bor man i Danmark, så har man nærmest krav på at have de samme privilegier, uanset hvor langt væk man en befinder sig politisk, kulturelt og sprogligt fra Danmark og danskerne.

Man siger, at danskhed også er rummelighed, og at vi i vores demokratiske samfund også skal kunne rumme antidemokratiske og totalitære stemmer.

Men nej, statsborgerskab er altså noget man skal gøre sig fortjent til! Man siger ja til at indgå i samfundet med samme præmisser som os andre, man accepterer vores politiske system og man modtager retten til demokratisk indflydelse.

Det kan man altså ikke hvis man ikke taler sproget, hvis andre danskere ikke er en del af en hverdag og man enten ikke kan lide eller ikke kender til dansk kultur og de dertilhørende værdier.

Ofte vil man også høre, at det er umuligt at definere danskhed, så man kan alligevel ikke sætte de rette rammer op for, hvad der dansk og hvad der ikke er det. Derfor kan vi heller ikke udelukke personer som Bilal.

Men vi tåler altså i forvejen Bilal og mange af hans åndsfæller. De har opholdstilladelse i Danmark, de er ikke på vej til at blive smidt ud og de har retten til at ytre sig. Ironisk nok har de faktisk langt flere friheder, som de gladelig benytter sig af, end i deres drømmesamfund.

Der er stor forskel på at de er en del af vores samfund, til, at de skal have ret til at bestemme over det.

Hvad det i grunden betyder at være dansk, er en helt anden diskussion. Ligeledes er det naturligvis også interessant at tale om, hvordan man undersøger den slags. Dog håber jeg, at alle kan blive enige om, at demokrati, åbenhed og tolerance samt en hvis glæde for samfundet er et minimumskrav.

Statsborgerskabet er en gave, vi kan give til de, der virkelig ønsker og vil Danmark, de der føler sig danske og vil bidrage positivt til samfundet.”

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail