BLOG: Vi bliver nødt til at handle med u-landene!

Foto: Gratisography.com

DEL ARTIKLEN

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail
PERNILLE BIRCH, medlem af Konservativ Ungdom
Der er i disse dage meget debat om, om der skal skæres i ulandsbistanden, og givet fald hvor meget. Det kan virke ret hårdt at skære i penge, der gives til verdens fattige for at bruge det på f.eks. skattelettelser, men måske handler det mere om mavefornemmelser end det handler om virkelig at hjælpe nogen. Mange undersøgelser peger nemlig på, at effekterne af ulandsbistanden er tvivlsomme.

For det første giver man ofte penge til steder, der er relativt velfungerende. Det kan være, at man opfører en skole, selvom udviklingen i lokalområdet allerede pegede i den rigtige retning. Derfor fremskynder man kun en proces, i stedet for at starte mere krævende processer i mere udsatte områder.

Derudover kan opbygning af en skole for bistandsmidler også have den uheldige effekt, at staten vil fjerne midler fra uddannelsessektoren, da de har fået ekstra udefra. Så selvom man kan have en lokal succes, kan der være en modsatrettet effekt på nationalt plan.

LÆS OGSÅ: Stop overgrebet mod folkeskolen!

Bivirkningerne ved ulandsbistand har været kendt i årevis. Når en nation modtager penge, kan det udløse “Hollandsk syge”. Jo mere bistand der modtages, jo mere skader det landets konkurrenceevne over for udlandet. Når staten har flere penge mellem hænderne, har man en tendens til at være mere lempelig med midlerne og ikke have så meget fokus på at skabe økonomisk stabilitet og tilbagebetale gæld.

Der er endda noget der peger på, at udemokratiske ledere der modtager udviklingsbistand bliver længere på magten. Nok  fordi det er nemmere at opretholde orden når økonomien er forholdsvis velfungerende og

Vi bliver simpelthen nød til at handle med udviklingslandene, hvis levestandarderne skal hæves.

man ikke bliver nød til at skære i offentlige budgetter og lignende.

Godt 80% af al forskning på området peger på, at ulandsbistand generelt har tvivlsom effekt. De resterende 20% af forskningen kan opdeles i to kategorier. Der er på den ene side NGO’erne, hvis undersøgelser viser en positiv effekt og på den anden side nogle konservative kræfter, der har sponsoreret forskning, der viser, at udviklingsbistanden er decideret skadelig.

Men hvad skal man så gøre i stedet? Der er evidens for, at nødhjælp og hjælp til genopbygning har en positiv effekt. Det kunne derfor være hensigtsmæssigt at have en pulje, der kunne bruges, hvis et land rammes af en stor katastrofe. Derudover er der en simpel opskrift, der i over 200 år har hevet flere og flere ud af fattigdom og gjort verden mere lige end nogensinde: økonomisk vækst.

LÆS OGSÅ: Derfor er jeg liberal

Vi bliver simpelthen nød til at handle med udviklingslandene, hvis levestandarderne skal hæves.  Desværre fører EU en meget protektionistisk handelspolitik, der er meget høj told på varer uden for EU, så det er svært at komme ind på markedet. Derudover gør den store landbrugsstøtte at det er umuligt for landmænd fra u-lande at komme ind på markedet, selvom deres produktion er væsentlig mere effektiv end f.eks. franskmændene.

Det kan virke meget ironisk, at Danmark hvert år giver 16 milliarder til projekter, der for det første ikke har entydige resultater, samtidig med at vi modarbejder udviklingen i 3. verdens lande gennem vores EU-medlemsskab.

Emnet er for mange meget følsomt, og man kan hurtig blive skudt i skoene at man er hjerteløs, hvis man vil fjerne eller sænke udviklingsbistanden. Men selvom det måske føles godt at give penge til verdens fattige, er det blot spildt mælk hvis det alligevel ikke virker.

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail