BLOG: Et ungdomsparti – noget for mig?

Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR

DEL ARTIKLEN

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

Mathilde Hougaard Boesen, Alternativet (tidl. medlem af ungdomsparti)

Ja, netop – lige noget for dig!

Uanset om du bare elsker at diskutere politik og kan alle landets paragraffer på fingrene, eller om du egentlig bare synes, at Morten Østergaard er lidt sejere end de andre politikere, så er der plads til dig i et ungdomsparti.

Nogle er nemlig medlem for at være aktive og nogle er med blot for at tilkendegive sin støtte – oftest i form af et like på Facebook og så selvfølgelig den økonomiske støtte, som man giver via sit medlemskontingent.

Det er sindssygt sjovt at være medlem af et ungdomsparti! Uanset hvor meget man går op i politik, er ungdomspartier altid lig med socialt sammenhold, fester og en mulighed for at blive klogere.

Tit bestemmer man selv, hvor meget man har lyst til at engagere sig politisk – men der er også nogen, der skal arrangere julefrokosterne og lave frokost på årsmødet, så der er virkelig plads til alle.

Går du med en lille politiker i maven, men bliver stadig skræmt over retorikken og den tilsyneladende uendelig mængde viden, som ungdomspartiformand som regel behersker? Så er der stadig plads til dig i et ungdomsparti!

Det er netop stedet, hvor man har mulighed for at komme på kurser, hvor man bliver klogere på nogle politiske områder og man har mulighed for at stille spørgsmål til folk, der er lidt mere erfarne end en selv. Husk på at alle de ’eksperter’ du ser i dag – de var engang lige så nybegynder som dig selv!

Læs mere om ungdomspolitik: Her!

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail