Mørke kræfter i vores samfund vil skabe en racekrig

Sebastian Kaimson - internet til eksamenerSebastian Joubert Kaimson fra Det Konservative Folkeparti.

DEL ARTIKLEN

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

Lige siden Mary Consolata Namagambe kommenterede P3’s program om ’neger-jokes’, har racedebatten kørt på fuld drøn.

Faktisk synes jeg næsten, at debatten er gået fra at være en debat om, hvorvidt P3 må fortælle jokes, som kan virke stødende over for nogen, til at handle om en kamp mellem sorte og hvide.

Lad mig gøre det helt klart!

Vi har ikke brug for en racekrig, herhjemme.

Jeg synes, det er sørgeligt, at der er folk herhjemme i Danmark, som udmelder, i min verden, ligegyldige bagateller, som åbenbart kan virke stødende.

Jeg synes, det er sørgeligt, at der er folk herhjemme i Danmark, som hidser sig op over jokes, som ikke går udover dem personligt, men bare jokes, som gøre grin med en farve.

Det er simpelthen ikke en måde at drive et samfund på!

Jeg er jo ikke blind og kan sagtens forstå, at nogen vil finde de jokes stødende, men herre Gud: det er jo bare jokes.

Jeg er selv neger, ja undskyld, hvis mit sprogbrug kan virke stødende for nogen, men det er jeg nu engang, og jeg har hørt mange af de jokes, og jeg har taget dem, for hvad de er – jokes!

Jokes er til for, at man kan grine af dem – og selvfølgelig er der nogle jokes, som støder andre eller en selv, men det hører jo med.

Jeg synes, det er ærgerligt, hvis vi slet ikke kan joke med eller om hinanden. Vi kan jo ikke bare sidde og være så fine i kanten og politiske korrekte.

Til sidst må man jo slet ikke noget.

Det er jo som om, at Mary og andre gerne vil have en racekrig mellem sorte og hvide. Mary siger f.eks., i sit interview i Berlingske d. 12. juli 2017, at det er et problem, at det er hvide mænd, som fortæller jokesne.

Jamen undskyld mig. Hvorfor er det den hvide mands skyld? Hudfarven burde jo være underordnet.

Det skaber jo netop den her unødvendige krig, når man netop gør hudfarven til et problem.

Endvidere finder jeg det useriøst, at man klager over racistiske jokes, eller andet, på den ene side, men på anden side gør man den hvide mands hudfarve til et problem.

Jeg mener, at den der ’sort mod hvid’-debat er absurd.

LÆS OGSÅ: BLOG: Stop med at tage os unge til fange, Claes!

Vi lever i 2017, og jeg er helt med på, at vi ser steder i verden, hvor den ene farve er mere undertrykt end den anden, men herhjemme i Danmark behøver vi ikke at begynde på den debat.

Disse mørke kræfter, er nødt til at stoppe op og trække vejret.

Jeg synes, Mary og andre skal se at komme i sommerhumør og lade vær’ med at gøre problemet større, end det er.

De mørke eller hvide, som ser racismen, er racismen.

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail