BLOG: Sådan forbedrer vi den danske folkeskole

Sådan forbedrer vi den danske folkeskole17-årige Kasper Friis, der står bag Jobtilunge.dk, mener, at den danske folkeskole skal omstruktureres. Læs mere i dette indlæg. (Foto: Hordaland fylkeskommune, CC BY 2.0)

DEL ARTIKLEN

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

KASPER FRIIS, 17-årig iværksætter og blogger

Den danske folkeskole er en utrolig vigtig grundsten i alle unges liv. Flere politikere har forgæves forsøgt at forbedre den med diverse tiltag – senest folkeskolereformen, der skal holde de unge i skolen meget længere. Læs med i dette indlæg om mine bud på forbedringer.

Der har været megen debat på det seneste, der handler om uddannelserne i Danmark – vi har både snakket universiteter og gymnasiet; men har vi ikke glemt folkeskolen?

Uden en god folkeskole, så bliver ingen unge kvalificeret nok til at tage hverken en gymnasie- eller universitetsuddannelse.

I dette indlæg giver jeg mine bud på, hvordan vi kan forbedre den danske folkeskole – så læs med. 

Det er ikke mere end et par år siden, hvor jeg forlod folkeskolen. Jeg nåede derfor at snuse til den nye folkeskolereform, som blev mødt med megen skepsis – både blandt lærere og elever.

Da folkeskolereformen indtræf, følte jeg mig overset som elev; hvem havde spurgt mig? Det er trods alt mig, mine klassekammerater, der kommer til at mærke konsekvenserne og ikke politikerne på Christiansborg, der har baseret en ny reform på forskning – der kan være langt fra forskning til virkelighed!

Jeg husker sågar lærernes såkaldte ”lockout”, hvor alle os elever fik mere end et måneds ferie grundet lærernes utilfredshed. Min folkeskoleklasse skulle fungere som en testklasse, der resulterede i, at vi fik fint besøg af daværende undervisningsminister, Christine Antorini (S), og vores daværende og nuværende borgmester i Silkeborg, Steen Vindum (V).

Jeg husker dagen som positiv, selvom stort set alle eleverne var enige i, at den nye folkeskolereform ikke var den rigtige vej at gå. Der var i hvert fald et spørgsmål, som undervisningsministeren modtog gentagende gang; er kvantitet vigtigere end kvalitet i undervisningen?

Hendes svar står ikke klart i min hukommelse, eftersom det var et typisk, kryptisk ”politikersvar”.

Det, som folkeskolereformen indeholdt var bl.a. længere skoledage, mere bevægelse i undervisningen samt flere sproglige fag til de mindre elever. Problemet var blot, at ingen af disse ting var beskrevet korrekt af undervisningsministeriet, og vi oplevede derfor flere lærere, der ikke anede, hvad de skulle bruge de forskellige nye skoletimer til.

Der blev f.eks. tilføjet understøttende undervisning, som ingen af vores lærere havde en klar definition på, hvad skulle bruges til.

Hvordan forbedrer vi folkeskolen?
Folkeskolereformen var bygget på diverse forskningsresultater og undersøgelser, der viste, at længere skoledage skulle bidrage til elevernes indlæringsevne – men sådan oplevede vi det ikke på vores skole.

Det er derimod utrolig demotiverende, når man er nødsaget til at fravælge sine fritidsaktiviteter, eftersom tiden er knap, når skoledagene bliver længere. Jeg drømmer om, at hver folkeskole kunne få lov at sammensætte sin egen skoledag – der er ingen elever, skoler eller lærere, der er ens, og derfor er en fleksibel model fordelagtigt til sammenligning med en fast, nedskrevet.

Dette med fleksibilitet er noget, som også blev fravalgt for folkeskolelærerne, der nu var mere bundet til at forblive på deres arbejdsplads, når de skulle lave forberedelserne til de næste dages undervisning – arbejde, der sagtens kunne laves om aftenen derhjemme, hvis det var det, som den enkelte lærer synes virkede bedst for dem.

Mere frihed kunne også komme eleverne til gode, hvis de fik mere indflydelse på, hvilke fag de blev undervist i – inspireret af den amerikanske model, der er fyldt med valgfag.

Hvis min drøm er, at jeg gerne vil være nationaløkonom, og jeg ikke interesserer mig for fysisk og kemi – er det så ikke fordelagtigt at fritage mig for den del af undervisningen? Hvis jeg hverken finder faget sjovt eller brugbart, så bliver det straks sværere at finde motivationen til at gøre det godt i undervisningen; man kunne spare tid, ressourcer og penge ved at fritage nogle elever fra undervisning, de finder overflødig.

Jeg er med på, at folkeskolen er – og skal være – for alle, men hvis eleverne får mere medbestemmelse, så garanterer jeg for, at vi oplever flere motiverede elever, der går i skole for at blive dygtigere og ikke blot fordi, at deres forældre og undervisningsministeriet beder dem om det.

Selvfølgelig skal folkeskolen indeholde nogle grundrammer, så alle lærer at læse, skrive og regne – men jeg savner valgfrihed. Ydermere skulle vi overveje at søge væk fra de klassiske rammer, der ikke har ændret sig de sidste 50 år – et klasseværelse udgør træborde med tilhørende ukomfortable træstole for eleverne.

Vores klasse fik, eftersom vi var en testklasse, et nyt klasselokale, der ikke var traditionelt indrettet – og det fungerede super godt! Der var ikke de sædvanlige, kedelige træborde og –stole, men der var derimod høj-, kontor-, og sækkestole, så vi kunne vælge vores egen siddeposition, mens vi modtog undervisning.

Optimeringen af folkeskolen bunder derfor i to ting; valgfrihed og fleksibilitet til både lærere og elever på de enkelte skoler.

Hvad er positivt ved folkeskolereformen?
Valgfag, som jeg nævnte ovenstående, blev faktisk implementeret i en mindre grad i folkeskolereformen. Jeg husker, at vi hver fredag havde fire timer til et fag, som vi selv havde valgt – og det var godt. Dem, der holdte af idræt, kunne løbe rundt på græsplanen mens de, der elskede at lave film, kunne få lov at lege med et kamera – en skræddersyet løsning, der passer til den enkelte elev.

Tanken om mere bevægelse implementeret i undervisning er god, hvis den udføres korrekt. I disse dage, hvor varmefri for længst er afskaffet, så hvorfor ikke rykke danskundervisningen udenfor på en fantastisk, varm sommerdag?

Det er sådanne ting, man som elev vil elske sin lærer for, og som vil bidrage til motivation, indlæringsevne og arbejdsindsats.

Afslutningsvis vil jeg med glæde komme med et par hjælpende råd til politikere, der kommer fra en tidligere elev, der har mærket konsekvenserne af jeres reform.

Kære politikere. Kære Christine Antorini. Virkeligheden er en anden end det, som forskning og undersøgelser viser. Lad venligst de enkelte skoler selv bestemme, hvad der virker bedst for dem.

Tak.

Kasper Friis har også sin egen blog her: www.kaspermfriis.dk

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail