BLOG: Tiden er til at ændre – i humanismens navn

Magnus SæbyeMedlem af Radikal Ungdom, Magnus Sæbye, mener, at tiden er til at ændre. Verden går den forkerte vej. Læs hele han indlæg her.

DEL ARTIKLEN

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

MAGNUS SÆBYE, medlem af Radikal Ungdom

Aftenen den 18. juni 2015 fik vores land en ny regering. Landet var splittet.

Rød blok var i chok, hashtagget #engangdansknuflygtning blev publiceret flere gange, end der blev sagt “det skal kunne betale sig at arbejde” under valgkampen.

Medierne snakkede og snakkede løs om Helle Thornings tilbagetræden. Jeg husker tydeligt klippet hvor Helle thorning siger “lederskab er også at træde tilbage på det rigtige tidspunkt, og det tidspunkt er nu”, og kameraet drejer over mod Mette Frederiksen.

Jeg kan huske, hvordan jeg følte, at verden faldt sammen om ørene på mig.

Helle gik af! Mette skulle overtage. Mette, og med Mette ved roret kunne landet kun blive mere splittet.

I den blå lejr var tingene også ændret. Dansk Folkeparti var blevet blå bloks storebror, jeg var i chok. Hvis det var Danmark, så følte jeg mig ihvertfald ikke dansk længere.

Dagene gik. Dronningerunde, forhandlinger, endnu en dronningerunde og til sidst endte forhandlingerne. Regeringen kom på plads. Venstre dannede regering; en et-partis regering. De første asylstramninger blev gennemført.

Ugerne gik med flere stramninger, hårdere tone overfor indvandrere og Socialdemokraterne var nu Dansk Folkeparti light.

Mette, Henrik Sass og ikke mindst Dan Jørgensen tæskede derudad med den vildeste fremmedfjendske populisme. Kronik efter kronik, opslag efter opslag blev tonen overfor udlændinge skærpet.

LÆS OGSÅ: BLOG: Lavere registreringsafgift = flere iværksættere

For nu begyndte konkurrencen om, hvem der kunne være skrappest på udlændingeområdet. V, S og DF skabte deres eget ræs mod bunden. Det stoppede ikke.

Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti lovede sig selv, at i morgen bliver det endnu vildere. Medlemmer fra de tre fremmedfjendske partier kunne ikke længere stå inde for hvad partierne udtalte.

Jens Rohde, Bo Nygaard Larsen og senest Pernille Schnoor. Folk flygtede mod den humanisme, som partierne engang stod for. Humanismen var væk, i hvertfald i de tre partier.

Medmenneskeligheden er væk
Den medmenneskelighed, som Danmark var kendt for, var tabt på gulvet, smadret i tusinde stykker, som da mormor tabte porcelænvasen.

Zenia Stampe langede ud efter Henrik Sass og kaldte Socialdemokraterne rigmandsprotektionister og usolidariske. Henrik Sass kalder Alternativet et bluffnummer, og så bliver der endnu engang tumult i rød blok – og nu står vi her.

Humanismen har endnu ikke sejret eller vundet frem. Der bliver stadig gennemført udlændingestramninger. Ulandsbistanden er ikke blevet hævet endnu, der er stadig grænsekontrol og skatten skal nu hæves.

Zenia bliver stadig truet på livet, og Özlem Zekic var nødt til at holde til “middag hos” på en café, fordi hun har hemmelig adresse. I Randers propper de stadig gris i alt og alle. Nye Borgerlige får stadigvæk taletid og vokser samtidig.

Befolkningen er åbenbart glad for Nye Borgerlige, fordi de hylder ytringsfriheden, men befolkningen bryder sig samtidigt ikke om Abu Bilal, der åbenbart bare er en hadprædikant, der skal have mundkurv på.

EU er i flammer
Hele EU er i flammer, Ungarn har pigtrådshegn ved deres grænse, Storbritannien har meldt sig ud, og Danmark tager smykker og værdier fra flygtninge. Flammerne er blevet tændt på højrefløjen, og de hælder stadig benzin på bålet.

Humanismen står stadig svagt. Så svagt at landene i EU ikke kan samarbejde om ansvaret for dem, der banker på vores fælles dør.

Det er ikke godt nok! Der er kun fælles løsninger på fælles udfordringer.

Men det kræver, at humanismen vinder frem. For så længe vi lytter til Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Sverigedemokraterna, Alternativ für Deutschland, Front National, UKIP og Gyldent Daggry, kommer vi ikke videre.

Noget skal ændres. Vi skal ændre det, sammen – i humanismens navn.

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail