BLOG: Det er os unge, der skal afskaffe monarkiet

Claes Kirkeby Theilgaard, Ung RepublikClaes Kirkeby Theilgaard, Ung Republik (Privatfoto)

DEL ARTIKLEN

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

CLAES THEILGAARD, formand for Ung Republik
Vi unge står med et stort ansvar på vores skuldre. Der er mange ting, der afhænger direkte af, hvad vi gør. Vi har stort set uendelige muligheder lige for næsen af os.

Det hele handler bare om, hvorvidt vi griber disse muligheder. Og for de unge, der ønsker et mere demokratisk og lige Danmark, er der nu en stor mulighed, der blot venter på at blive grebet.

I kan være med til at afskaffe monarkiet.

Monarkiet er et udemokratisk og ulige fortidsrelikt, der bør afskaffes. Især blandt unge virker der til at være en stigende modstand mod monarkiet. Og det er godt. For her står vi unge med en kæmpe mulighed foran os. Det er nemlig op til os at afskaffe monarkiet.

Vi kan ikke overlade det til andre generationer, hvor der stadig er skræmmende stor opbakning til det konstitutionelle monarkis udemokratiske styreform.

Det er nødvendigt, at vi får oplyst den generelle offentlighed om de reelle forhold ved monarkiet.

Desværre er det ofte sådan, at tilhængere af monarkiet netop er tilhængere, fordi de ikke er blevet stillet overfor de kendsgerninger, der kan overbevise dem om at skifte mening. Her ligger et grundlæggende rugbrødsarbejde for os unge.

LÆS OGSÅ: BLOG: Vi har ingen planet B

Det er et hårdt og til tider kontroversielt arbejde, men det er et fædrelandsnyttigt arbejde.

For argumentet om, at det er skadeligt for Danmark at afskaffe monarkiet holder ikke. Derimod ville det være et bedre Danmark, der kommer ud på den anden side, når vi først får afskaffet monarkiet.

Hvis vi virkelig ønsker et mere demokratisk og lige Danmark, er det op til os at tage kampen. Vi er nødt til at gå forrest i kampen for republikken Danmark.

Er du ung og for et mere demokratisk og lige samfund, bør du deltage aktivt i kampen. Sammen kan vi få forbedret status quo. Sammen kan vi få indført ægte demokrati i Danmark.

Følg Claes Theilgaard på Twitter: @ClaesTheilgaard
Læs mere om Ung Republik: Klik her.

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail