Det går trepartsforhandlingerne ud på

Torsdag begyndte de såkaldte trepartsforhandlinger, som i år har fokus på flygtninge og integration.Men hvad går en trepartsforhandling ud på? (Foto: News Øresund - Johan Wessman © News Øresund - CC BY 3.0)

DEL ARTIKLEN

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

Torsdag begyndte de såkaldte trepartsforhandlinger, som i år har fokus på flygtninge og integration.

Men hvad går en trepartsforhandling ud på? Og hvem er med?

Repræsentanter fra tre parter
Trepartsforhandlinger bruges grundlæggende til at løse og se på problemer, der involverer arbejdsmarkedet. Typisk vælges der et emne, som har bred offentlig interesse.

Ved forhandlingsbordet sidder repræsentanter fra tre forskellige parter: regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne. Særligt bruges denne slags forhandlinger til at samle de tre parter med det formål, at alle skal ”have noget med hjem”.

Som tre af de vigtigste personer under forhandlingerne i år, finder vi Jørn Neergaard (regeringen, V), Jacob Holbraad (DA) og Lizette Risgaard (formand for LO). Her repræsenterer Jacob Holbraad og Lizette Risgaard lønmodtagerne.

I alt har arbejdsmarkedet seks hovedorganisationer. Som repræsentanter for arbejdsgiverne er DA og FA, og for lønmodtagerne er LO, AC, FTF og Lederne. Desuden er Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og en lang række ministre også deltagere.

Integration og flygtninge
Regeringens primære mål for trepartsforhandlingerne er at få hver anden flygtning i job. Det skal blandt andet gøres muligt ved at give mere økonomisk støtte til kommunerne.

Fremover vil regeringen desuden indføre økonomiske ”præmier” på 25.000 til de kommuner, der får flygtninge i job. Grundtilskuddet til kommunerne pr. flygtning hæves med 50% fra omkring 31.000 kroner om året.

I dag langer Dansk Folkeparti dog ud efter regeringens hovedmålsætning for trepartsforhandlingerne: at integrere flygtningene.

Dansk Folkeparti med Kristian Thulesen Dahl mener grundlæggende ikke, at flygtningene skal integreres i de danske kommuner. I stedet skal de placeres i såkaldte ”statslige lejre”, hvor de modtager undervisning, indtil de skal rejse hjem.

Brudt sammen én gang i historien
Trepartsforhandlingerne er ifølge Politiko kun brudt sammen én gang siden de første forhandlinger i 1899. Den ene gang var under den forrige regering i 2012, og derfor kan man meget vel sige, at trepartsforhandlingerne denne gang er til en afgørende eksamen.

I 2012 forlod fagforbundet Dansk Metal forhandlingerne, da de ikke ville være med til at afskaffe fridage for at lade danskerne arbejde mere.

Kilde: Politiko og Jyllands-Posten

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

Om Skribenten

Mads Øland-Petersen

Chefredaktør på Politikeren.dk – lancerede hjemmesiden d. 27. maj 2015. Politik har i mange år fyldt meget for mig, da jeg simpelthen ikke kan få nok af det. Jeg er 17 år gammel og kommer fra Helsinge i Nordsjælland.