Mette Frederiksens flirt med DF giver stemmer til Radikale

Stemmer til RadikaleSiden Mette Frederiksen tiltrådte som formand for Socialdemokratiet, har hun hevet partiet til højre. Det giver nu stemmer til Radikale. (Foto: News Øresund - Johan Wessman © News Øresund(CC BY 3.0)

DEL ARTIKLEN

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

Siden Mette Frederiksen tiltrådte som formand for Socialdemokratiet, har hun hevet partiet til højre på immigrationspolitikken. Det har skubbet socialdemokrater over til de Radikale, som i en ny måling fra Berlingske tager stemmer fra S.

Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl sidder endnu engang sammen til debat – denne gang til 3F`s generalforsamling.

Salen kunne høre to mennesker, der har fundet hinanden i dansk politik. Specielt på immigrationspolitikken har de to tidligere fjender fundet hinanden. Mette Frederiksens nye kurs har dog også gjort, at man har tabt stemmer til partier som har en blødere indvandringspolitik.

Berlingske kunne i sidste uge komme med måling, der viser, hvor vælgerne er vandret til efter valget. Der har Socialdemokratiet har tabt 29.430 stemmer siden valget til de radikale.

Meget af det skyldes den nye stramme kurs over for indvandring. Også den nye flirt med Kristian Thulesen Dahl har gjort, at nogle mennesker i partiet ikke længere kan stå inde for det projekt, liste A er i gang med.

Tilbage i Nyrups tid var de ikke en accepteret del af Socialdemokratiet og Nyrup stod endda på et tidspunkt oppe på Folketingets talerstol og sagde at Dansk folkeparti ikke var stuerene. Under Mette Frederiksens lederskab må man sige, at den holdning ikke længere er gældende.

Socialdemokratiet går nu ind for en næsten lige så stram udlændingepolitik som DF og forskellene kan være svære at få øje på. Det betyder også, at mange af dem i Socialdemokratiet der går ind for en mere humanistisk flygtningepolitik, nu er rykket til SF eller de Radikale.

DF og Venstre taber vælgere
Selvom Socialdemokratiet har tabt stemmer til Radikale, så kan det ikke sammenlignes med det tab som Venstre og Dansk folkeparti har lidt. DF har tabt 50.301 stemmer til de Radikale og har tabt 52.364 til Venstre. Venstre har dog også tabt stemmer siden Lars Løkke Rasmussen blev statsminister den 18. juni 2015.

LÆS OGSÅ: Socialdemokratiet er enige med DF som aldrig før

De har tabt 33.777 stemmer til Socialdemokratiet og 34.532 til Dansk Folkeparti. Tallene viser at DF`s succesbølge i den grad er faldende og siden sagerne med misbrugte midler i EU, så har en del vælgere forladt partiet.

Den kunne meget vel være tabt til Pernille Vermund og Nye Borgerlige, som har en endnu strammere udlændingepolitik end Dansk Folkeparti.

 Kilde: Berlingske

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail