DF’er i modvind efter omstridt video

Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. FOTO: ft.dk

DEL ARTIKLEN

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

Tre meter er afstanden mellem en børneinstitution og et område, hvor Dragør Kommune planlægger at opføre huse til flygtninge. Det irriterer Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti så meget, at han nu, i en video, opfordrer danskerne til at sende ham henvendelser omkring lignende situationer. Det vil lægge pres på de lokale politikere, mener han.

I videoen, som Martin Henriksen deler på sin facebookside, vækker stor opmærksomhed hos mange danskere.

Se den omdiskuterede video her:

Så galt kan det gå. Flygtninge skal placeres 3 meter fra børneinstitution. Kommunerne er presset i forhold til at huse de mange flygtninge. Det er forståeligt. Men det er ikke altid, det er lige heldigt, det der foregår. Her er et iblandt flere eksempler på, at det er gået for vidt. DF mener, at flygtninge – også selvom de har fået en opholdstilladelse, skal blive på asylcentrene, indtil de kan sendes til hjemlandet eller nærområdet. Hvad mener du? Er du enig? Og kender du lignende eksempler? Del gerne.

Posted by Martin Henriksen on 19. august 2015

Blandt modstanderne af Martin Henriksens opslag, finder man bl.a. Jacob Esmann, som er medlem af DSU.

“Hvorfor er det et problem at flygtninge bor ved siden af en børnehave? Det er jo ikke udyr. Det er mennesker som du og jeg” skriver han på Facebook.

Efterfølgende har Martin Henriksen sagt i en anden video, at det simpelthen ikke er trygt nok at placere flygtninge så tæt på børnene.

“Det mener vi simpelthen, er for tæt på børnene. Det skaber også en del utryghed for blandt andet forældrene. Vi mener det er en uskik. For lige meget hvad man i øvrigt mener om flygtningepolitikken, så skal børn have lov til at være børn”

Borgmester ser intet problem

Dragørs borgmester, Erik Dahl Bidstrup (V), har senere været offentligt ude og fortælle, at han ikke har meget tilovers for Martin Henriksen. I et interview til TV2 siger han følgende:

“Det er en del af hans politik, at han gerne vil forstærke en bekymring for flygtninge som naboer. Jeg er optaget af, at vi tager os af de flygtninge, vi får, og jeg har kun hørt fra én forælder, der var bekymret over placeringen”

Desuden er mulighederne for at opføre huse til flygtninge andre steder i Dragør meget begrænsede. Den eneste mulighed for kommunen er at placere flygningehusene ved Hollænderhallen i Store Magleby.

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

Om Skribenten

Mads Øland-Petersen
Chefredaktør på Politikeren.dk - lancerede hjemmesiden d. 27. maj 2015. Politik har i mange år fyldt meget for mig, da jeg simpelthen ikke kan få nok af det. Jeg er 17 år gammel og kommer fra Helsinge i Nordsjælland.