Kommuner kæmper for unges politiske deltagelse

unge stemme kommunalvalgFoto: Magnus Schou

DEL ARTIKLEN

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

Kommunalvalget indtræder snart, og flere kommuner kæmper for de unges deltagelse i valglokalerne. 

Der er kamp om at få de unge til at deltage aktivt i demokratiet. Derfor har flere kommuner gjort en indsats for, at så mange unge som muligt stemmer til kommunalvalget til november.

“Vi ved fra valgforskningen, at det er vanedannende at stemme, så det er vigtigt at få de unge i gang. Så er sandsynligheden for, at de stemmer senere i livet også større,” oplyser kommunikationschef i Silkeborg Kommune Hans Mogensen til DR.

Et ny undersøgelse fra Momentum, som udgives af KL, viser, at 37% af unge mellem 17 og 24 år ikke aner, hvad kommunalvalget drejer sig om.

Kommunalpolitikere er over 50 år

Ikke blot stemmedeltagelsen halter blandt unge – det samme gør antallet af unge byrådsmedlemmer også. En undersøgelse foretaget af DR viser, at i 70 ud af landets 98 kommuner er gennemsnitsalderen over 50 år. Det er en bekymring, som borgmester i Fanø Kommune Erik Nørreby fra Venstre har:

“Hvis alle byrådsmedlemmer er på den gode side af 60, så har de nok fokus på andre områder end byrådsmedlemmer på 30 år,” siger han til DR.

Bekymringen med for få unge byrådsmedlemmer deler 18-årige Sebastian Joubert Skotte Kaimson også, som stiller op for Det Konservative Folkeparti i Aarhus:

“Jeg synes, det er ekstrem vigtigt, at der byrådsmedlemmer eller kandidater på min alder.
Da det handler om hvilken by vi unge kan se os selv i om x antal år,” forklarer han.

Den 18-årige byrådskandidat tilføjer, at der skal tages hensyn til de unges visioner i byen – eftersom det er dem, som gerne fortsat skulle leve i byen år frem.

 

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail