Mette Frederiksen: Flyt betjente fra grænsen til gaderne

Flyt betjente fra grænsenS-formand Mette Frederiksen ønsker at aflaste politiets arbejde ved grænsen med droner og hjemmeværnet (Foto: Jonas Wessman og Lisbeth Larsen)

DEL ARTIKLEN

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen ønsker en udskiftning ved grænserne – hiv betjentene hjem til gaderne og lad hjemmeværnet og droner varetage grænsekontrollen.

Kombinationen af overarbejde og en opdimensionerende bandekonflikt resulterer i overarbejde til de danske betjente, hvorfor S-formand Mette Frederiksen kræver, at regeringen kalder til akutte hasteforhandlinger, skriver Berlingske.

Den store byrde, der er blevet påduttet politiets skuldre, har ifølge Rigspolititets opgørelse resulteret i mere end en million timers overarbejde, hvis man tæller de fridage, politiet har til gode med.

Regler begrænser brug af droner
S-formanden ønsker især at ty til teknologiske alternativer – f.eks. droner og kameraovervågning. Dog er fremgangsmåden, hvorpå politiet må bruge droner, ikke så simpelt, som det fremstår. Dansk politi skriver på deres hjemmeside, at ”regler for droner spænder ben for politiet”.

”Der er ingen tvivl om, at vi i vores arbejde kan have rigtig god gavn af droner – de hænger op til 100 meter oppe i luften, du ser den ikke, du hører den ikke”, siger Benny Øchkenholt, leder af Rigspolitiets Koordinerende stab under Politiområdet, til Dansk Politi.

”Politisk må vi erkende, at når der igennem den seneste tid er pålagt politiet så mange ekstraopgaver, så er det blevet sværere at flytte rundt på resurserne og få enderne til at nå sammen”, siger Mette Frederiksen ifølge Berlingske. Hun mener, at pengene skal findes på finansloven.

Claus Hartmann, Politiforbundets næstformand, ser glædeligt på Mette Frederiksens udmelding.

Enighed fra blå blok
Forslaget og opfordringen fra Mette Frederiksen mødes ligeledes med åbne arme på den anden side af den politiske skala, hvor Justitsminister Søren Pind (V) peger på, at to mia. kroner er afsat til politiet.

Samtidig er Søren Pind glad for, at Mette Frederiksen og Socialdemokraterne “nu har set lyset”.

Justitsminister Søren Pind (V) peger desuden på, at der allerede er afsat 125 hjemmeværnsfolk til at løsne presset på politiets skuldre ved grænserne.

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail