Nye tal: Så mange søgte asyl i september

Nye tal fra Udlændingestyrelsen viser, at 844 mennesker har fået asyl i Danmark i september i år. (Foto: Gratisography.com)

DEL ARTIKLEN

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

2.761 mennesker har i september søgt asyl i Danmark, hvoraf 844 af dem har fået asyl.

Det viser nye tal fra Udlændingestyrelsen, som i dag er blevet offentliggjort. Dermed er september den måned i år, hvor flest personer har søgt om asyl.

Til sammenligning var der i september sidste år 3.147 asylansøgere, hvilket vil sige, at tallet dengang var markant større end i år. Dog viser tallene fra Udlændingestyrelsen også, at der er godt 300 flere, der i år har fået tildelt asyl end sidste år.

Markant større tal i Sverige
Hvis man derimod kigger over til Sverige, er tallene bemærkelsesværdigt høje. I løbet af de seneste syv dage har 9243 søgt asyl i Sverige.

Den svenske statsminister, Stefan Löfven, sagde tirsdag ved et besøg i en af de kommuner, som tager imod flest flygtninge, at Sverige snart har nået grænsen.

”Vi er ved at nå en grænse. Det er det jeg vil sige. Den logistik der skal til når børn skal i skole, have tag over hovedet, mad og sengepladser. Det er en anstrengelse. Vi skal fortsætte med at gøre vores bedste,” sagde Stefan Löfven.

Det er ikke mange uger siden, at svenskerne stemte en ny stramning af asylreglerne igennem, der gør det sværere at få opholdstilladelse. Flere eksperter peger på, at det historisk set plejer at påvirke flygtningestrømmen til nabolandene, når et skandinavisk land strammer asylreglerne. Det får nemlig flygtningene til at overveje, om deres chancer for asyl er bedre i et andet land.

Kan være med til at støtte grænsekontrollen
Som følge af den svenske stramning af asylregler, kan det med stor sandsynlighed være med til også at stramme de danske asylregler. Det kan nemlig betyde, at flygtningene søger mod nabolandene (herunder Danmark) i stedet for.

Det mener Lars Hovbakke Sørensen, der er ekstern lektor i historie ved Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: Flygtningestrømmen er kommet til Danmark

”Aftalen kan få en effekt i Danmark, men det vil være i begrænset omfang, da de danske asylregler stadig er strammere end i Sverige” siger Lars Hovbakke Sørensen ifølge Ritzau.

Det store antal asylansøgere i Sverige kan få yderligere konsekvenser for svensk lovgivning, bl.a. i form af grænsekontrol. Det kan nemt komme til at skræmme den danske regering, da det dermed betyder flere asylansøgere i Danmark, mener Hans Engell.

”Jeg er ret sikker på, at både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti under de omstændigheder vil større regeringens forslag om grænsekontrol” siger Hans Engell ifølge Ritzau.

Kilde: Udlændingestyrelsen og Ritzau

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

Om Skribenten

Mads Øland-Petersen

Chefredaktør på Politikeren.dk – lancerede hjemmesiden d. 27. maj 2015. Politik har i mange år fyldt meget for mig, da jeg simpelthen ikke kan få nok af det. Jeg er 17 år gammel og kommer fra Helsinge i Nordsjælland.