Pape langer ud efter kortere skoledage og flere landbetjente

Foto: Mads Øland-Petersen

DEL ARTIKLEN

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

Det Konservative Folkeparti holdt torsdag d. 20. august pressemøde i forbindelse med deres sommergruppemøde. Her deltog alle partiets folketingsmedlemmer, og der var tid til snak om både folkeskolen, grundskyld og politi.

Før mødet begyndte, var der allerede blevet lagt op til, at snakken især ville gå på grundskyld. Og det gjorde den også.

“Jeg har svært ved at se De Konservative deltage i et finanslovforslag, hvis ikke grundskylden fastfryses, til der er fundet en ny og fair løsning på problemet.” siger han på pressemødet.

Grundskylden er en af de ejendomsskatter, som man som boligejer betaler.

Kortere skoledage i folkeskolen

Under pressemødet vendte Søren Pape Poulsen bl.a. problematikken omkring den nye skolereform. Han og partiet vil have kortere skoledage og fjerne den obligatoriske lektiecafé.

“Jeg vil nødig lyde, som en der siger ‘hvad sagde jeg?’, men vi har altså i De Konservative Folkeparti fra begyndelsen sagt, at der var en række fundamentale problemer i den nuværende folkeskolereform. Vi har børn med meget lange skoledage.” siger Søren Pape.

Også De Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado, deltog i pressemødet. Hun talte primært om problemerne ved den nye folkeskolereform, og at man hos De Konservative ønsker en ny reform.

“Når jeg afleverer min bil til serviceeftersyn, forventer jeg også, at den virker, når jeg får den tilbage” siger hun som en reference til folkeskolereformen,

Den nye folkeskolereform trådte i kræft sidste år efter sommerferien, men modtagelsen har ikke just været god. Både forældre, elever og lærere har kritiseret den for at stjæle børnenes fritid og indeholde for mange indholdsløse lektioner.

LÆS OGSÅ: Skolereformen møder yderligere kritik

Flere landbetjente i byerne

Et tredje vigtigt punkt på dagsordenen for De Konservative er, at der skal flere landbetjente ud i byerne. Dette gælder især de mindre byer, hvor antallet af landbetjente er faldet drastisk de seneste år.

“Vi vil have flere betjente i gaden. Vi skal sikre, at betjentene har det udstyr, de har behov for” siger Søren Pape.

I 2008 var der 116 landbetjente i Danmark, og i dag er der sølle 46 landbetjente – ifølge TV2.

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

Om Skribenten

Mads Øland-Petersen
Chefredaktør på Politikeren.dk - lancerede hjemmesiden d. 27. maj 2015. Politik har i mange år fyldt meget for mig, da jeg simpelthen ikke kan få nok af det. Jeg er 17 år gammel og kommer fra Helsinge i Nordsjælland.