Peter Christensen er ny forsvarsminister

DEL ARTIKLEN

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

93 dage. Så kort tid skulle der gå, før Carl Holst (V) måtte fratræde sin post som forsvarsminister. Han er derfor den første minister i den nye regering, som må afgå.

Carl Holst var indtil i går fungerende forsvarsminister, og det kommer ikke som nogen stor overraskelse, at det er endt med en fratrædelse. Umiddelbart kommer fratrædelsen som følge af en sag, hvor han er beskyldt for at bruge sin nuværende rådgiver, Christian Ingemann Nielsen, under valgkampen, mens Ingemann var ansat som kommunikationsmedarbejder i Region Syddanmark.

Carl Holst har hele tiden benægtet alle beskyldninger, men i går måtte han trække sig, da sagerne skyggede for arbejdet som forsvarsminister.

Offentliggjorde den nye minister på Facebook
”Kører nu til Amalienborg for at præsentere landet nye forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde, Peter Christensen. Forud for milliardinvesteringer i forsvaret og forhandling af nyt forsvarsforlig har jeg lagt vægt på at vælge en person med stor parlamentarisk erfaring, der er bredt respekteret på Christiansborg”

Sådan skriver Lars Løkke Ramussen i en status på Facebook før mødet med pressen.

Som statsministeren skriver på Facebook, er det endelige valg faldet på Venstre-politikeren, Peter Christensen, som i juni måtte se den sure sandhed i øjnene, da han blev ikke genvalgt til Folketinget.

Før præsentationen af Peter Christensen som ny forsvarsminister, var navne som Jakob Ellemann-Jensen, Marcus Knuth og Jacob Jensen blevet nævnt i forbindelse med Løkkes valg af ny ministererstatning.

Valg af nye kampfly
Eftersom Peter Christensen nu overtager et ministerkontor, som står overfor en masse forsvarsmæssige opgaver, får den nye minister en travl fremtid. Der skal bl.a. vælges nye kampfly.

Valget af de nye kampfly skal træffes på den anden side af nytår, og deadlinen er allerede blevet rykket adskillige gange.

Desuden skal der i den nærmeste fremtid træffes en lang række beslutninger om køb af forskellige for panserede mandskabsvogne osv.

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

Om Skribenten

Mads Øland-Petersen

Chefredaktør på Politikeren.dk – lancerede hjemmesiden d. 27. maj 2015. Politik har i mange år fyldt meget for mig, da jeg simpelthen ikke kan få nok af det. Jeg er 17 år gammel og kommer fra Helsinge i Nordsjælland.