Peter Skaarup: Tyrkiet skal ikke med i EU

Tyrkiet skal ikke med i EU"Tyrkiet skal ikke med i EU". Det mener Peter Skaarup, der er grupperformand i Dansk Folkeparti. Tyrkiet har ellers været kandidatland siden 1999. (Foto: Petteri Sulonen og Steen Brogaard

DEL ARTIKLEN

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

Fredag aften kunne hele verden følge med, da en del af det tyrkiske militær forsøgte sig med et såkaldt militærkup. De ville overtage magten i Tyrkiet.

Eksempelvis tiltvang kupmagerne sig adgang til den statslige tv-station, TRTs, hovedkvarter. Ligeledes tvang de en nyhedsoplæser – med en pistol i ryggen – til at fortælle om deres kup.

Kuppet endte dog ikke med at vælte Tyrkiets præsident, Erdogan. I stedet for at vise billeder af en arresteret Erdogan, kunne tv-stationerne vise billeder af tilbageholdte soldater, som deltog i kuppet.

Et ”amatøragtigt kupforsøg” er det senere blevet kaldt.

”Tyrkiet skal ikke med i EU”
En af de danske politikere, som har kommenteret på det fejlslagne militærkup, er Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup.

I en udsendt pressemeddelelse siger han, at kuppet virkede en anelse mere amatøragtigt udført i forhold til tidligere kupforsøg.

Desuden kan han ikke se, at Tyrkiet har en fremtid i EU.

”Det må ligeledes være åbenlyst for enhver, at Tyrkiet og landets knap 80 millioner indbyggere er komplet uegnede til at være en del af Europa og EU.” skriver Peter Skaarup og tilføjer:

”Visumfrihed kan absolut heller ikke komme på tale”.

LÆS OGSÅ: Militærkup i Tyrkiet: Få overblikket

Det har længe været på tale, at Tyrkiet skal være med i EU. Dog opfylder landet ikke alle kriterierne for at komme med.

Desuden har Tyrkiet gjort sig negativt bemærket med deres undertrykkelse af pressefrihed, fængsling af journalister og indskrænkelser af ytringsfriheden. Efter fredagens kupforsøg har præsident Erdogan desuden luftet tanker om at genindføre dødsstraffen i landet.

”Nu kan det være ganske svært at gennemskue præcist, hvad der sker i Tyrkiet, men det må være åbenlyst for enhver, at udviklingen ikke går i den rigtige, demokratiske retning,” siger Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti.

Kristian Jensen: “Færdigt som kandidatland”
Også udenrigsminister Kristian Jensen mener, at Tyrkiet bør være færdigt som kandidatland til EU-medlemskab, hvis dødsstraffen bliver en realitet.

”Hvis Tyrkiet genindfører dødsstraffen, så er de i mine øjne ude som kandidatland,” siger Kristian Jensen ifølge DR Nyheder.

Udenrigschefen i EU, Federica Mogherini, siger ligeledes, at et land ikke kan blive medlem af EU, hvis det har dødsstraf.

Ifølge DR har Tyrkiet søgt om medlemskab af EU i 1987 og blev i 1999 anerkendt som kandidatland.

Er du enig med Peter Skaarup? Deltag i debatten herunder.

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail
  • Mads Reisinger

    Enig med Peter Skaarup. En fremtid for Tyrkiet i EU kan se sort ud.
    Men vil ikke udelukke det, hvis de tager sig sammen…

Om Skribenten

Mads Øland-Petersen
Jeg er redaktør på Politikeren.dk, og jeg lancerede hjemmesiden d. 27. maj 2015. Politik har i mange år fyldt meget for mig, da jeg simpelthen ikke kan få nok af det. Jeg er 16 år gammel og kommer fra Nordsjælland.