Skolereformen møder yderligere kritik

Foto: Mads Øland-Petersen

DEL ARTIKLEN

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

I denne uge starter de fleste skoleelever i skole. Men det er samtidig også præcis et år siden, at den nye skolereform trådte i kraft.

Måske går du selv i folkeskolen og er blevet ramt af den nye reform, eller måske kender du nogle, som gør. For nogle har den ramt hårdere end andre.

“Nogle steder er det gået rigtig godt, andre steder er det mildest talt gået ret dårligt. Så det får en middelkarakter. Der er rum til, at vi her i skolereformens år to blandt andet får styrket den faglige fordybelse og lektiecaféerne” siger undervisningsminister, Ellen Trane Nørby.

Undervisningsministeren erkender, at der stadig sagtens er plads til forbedringer i systemet.

“Der vil være nogle udfordringer med at få det hele på plads på en gang”

45 minutters daglig bevægelse og obligatorisk lektiecafé

I den nye skolereform fra sidste år var intentionen bl.a. at sikre 45 minutters daglig bevægelse. Desuden er der på de fleste skoler kommet obligatorisk lektiecafé for eleverne. Specielt lektiecaféen har mødt hård kritik.

“Jeg er ikke et barn, der har behov for lektiecafé. Jeg vokser og gror ikke i sådanne rammer. Jeg vokser bedst der, hvor jeg har frihed. Og hvor jeg bliver respekteret for selv at vide, hvem jeg er, og anerkendt for min kreative facon og måde at tænke på.” lyder det fra skoleelev, Clara Juul Kammerlander til Jyllands-Posten i et debatindlæg.

Med skolereformen var det også meningen, at det lokale foreningsliv skulle samarbejde mere med skolerne.

Flere elever oplever dog at miste mere og mere tid til bl.a. at passe fritidsjob, sport og familielivet.

“Vi skal sikre, at det ikke bare bliver længere dage, men at der kommer mere fagligt, kvalitativt indhold i undervisningen for børnene, så alle kommer til at lære mere og trives bedre i den folkeskole, vi skal have fremover” lyder det fra Ellen Trane Nørby.

Reformen skaber vrede forældre

“Det er simpelthen grotesk, at børn skal gå i skole i så langt tid. Det er et overgreb – børnemishandling – og fuldstændig vanvittigt! På mit barns skole er der kommet et »fag« – skak/spil på to timer – det er ren opfyldning af dagen. Det bliver de sgu ikke dygtigere af! Simpelthen forrykt! Intet mindre”

Sådan lyder det fra forælder, Charlotte Johansen til Berlingske. Læs hele artiklen her!

Mange elever helt nede fra 1. klasse har længere skoledage end deres forældre. Sådan burde det ikke være ifølge en anden forælder.

“Helt uhørt at børnene ikke har tid til fritidsinteresser, der dels udvikler deres sociale kompetencer, hvilket er yderst vigtigt for at kunne fungere. Ydermere stiger fedmen blandt børn, og der er ikke tid til motion” siger Nanna Blechingberg til Berlingske.

Kilde: Berlingske

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

Om Skribenten

Mads Øland-Petersen

Chefredaktør på Politikeren.dk – lancerede hjemmesiden d. 27. maj 2015. Politik har i mange år fyldt meget for mig, da jeg simpelthen ikke kan få nok af det. Jeg er 17 år gammel og kommer fra Helsinge i Nordsjælland.