To år efter valget: Hvordan går det for partierne?

hvordan går det for partierne?To år efter valget i 2015 er der sket meget i dansk politik. Men hvordan går det for partierne? Få et overblik i denne artikel. (Foto: News Øresund - Johan Wessman © News Øresund(CC BY 3.0))

DEL ARTIKLEN

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

Kristian Thulesen Dahl smiler, det er den 18 juni 2015, og Dansk Folkeparti har haft deres bedste valg nogensinde. Hans blonde hår og det grå jakkesæt sidder perfekt, da han kommer ind til Dansk Folkepartis valgfest. Fotograferne og tv-kameraerne samler sig om ham, og bag dem kan man høre tilråbene:

”Kristian, Kristian”

Han tager mikrofonen, og hans blå øjne kigger ud på journalisterne.

”Det her er en sang, I kan alle sammen”

Han begynder at synge ”You´ll never walk alone” – hans favorithold, Liverpools, sang.

Siden valgaftenen har tingene dog ikke været så rosenrødt for DF, og målingerne har været faldene. Ved seneste Berlingske barometer er de gået fra 21,1% på valgaftenen til at have 18,2% af vælgerne den 8 juni 2017.

Selvom det er gået fremad siden januar, hvor de var nede på 16,5%, har de mistet meget af det momentum, de havde tilbage i sommeren 2015. De mange ‘møgsager’ og det faktum at man ikke har formået at tage regeringsansvar har kostet stemmer.

Selvom meningsmålinger tidligere har taget fejl, giver det alligevel grund til bekymring hos DF ledelsen.

Venstre sidder fast
Også hos Venstre har man oplevet et fald. Venstre har ikke formået at forbedre sig siden det skuffende valgresultat.

De er gået fra 19,5% ved sidste valg til nu 18,3% den 8 juni i Berlingske barometer-målingen. Partiet forsætter deres nedtur, der startede på valgaftenen i juni for to år siden.

Venstre har ikke kunnet rejse sig til de niveauer, som de havde tilbage før balladen med Lars Løkke Rasmussen og den dramatiske kamp om formandskabet tilbage i juni 2014.

LÆS OGSÅ: 50 folkeskoler kan se frem til kortere skoledage

Modsat DF og Venstre har de hos Socialdemokratiet god grund til at være tilfredse.

Socialdemokratiet forsætter med at være det parti, der har størst opbakning hos vælgerne. De fik 26,3% af stemmerne i 2015 og, nu står de til 26,9% af stemmerne ifølge Berlingske barometers måling den 8. juni 2017.

Partiet har ifølge vælgerne haft godt af en ny formand i Mette Frederiksen, der har trukket partiet længere til højre på immigrationsspørgsmålet – samtidig med, at hun har distanceret partiet fra de Radikale, som skabte en masse problemer for dem ved sidste valg.

Målingerne er taget fra Berlingske barometer, der er baseret på et gennemsnit af alle de forskellige målinger, som er blevet publiceret.

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail