Nikolaj Villumsen: “Regeringens forslag vil styrke IS”

Nikolaj VillumsenEt flertal i Folketinget har besluttet at sende danske styrker i kamp mod Islamisk Stat. (Foto: Mark Knudsen)

DEL ARTIKLEN

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

Tirsdag vedtog et flertal i Folketinget, at danske styrker skal indsættes i kampen mod Islamisk Stat (IS). Det indebærer blandt andet syv F16-fly, 1 Hercules-transportfly og op mod 400 mand.

Blandt partierne, der stemte ja, var Venstre-regeringen, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne. Modsat stemte Alternativet, Enhedslisten og SF nej til regeringens forslag.

Læs mere om det vedtagne forslag: Her!

Politikeren.dk har talt med Enhedslistens forsvarsordfører Nikolaj Villumsen, der stemte nej til forslaget. Han mener blandt andet, at det, regeringen har lagt frem, er opskriften på endnu en forfejlet dansk krig.

 I (Enhedslisten) stemte nej til regeringens forslag. Hvorfor?

”Vi mener, at IS skal bekæmpes, men vi stemmer imod regeringen forslag, da det vil styrke IS og andre ekstreme kræfter. Vi står nemlig i den fuldstændig absurde situation at regeringen ikke vil give folketinget et fuldt indblik i hvilke grupper i Syrien, som skal have luftstøtte fra danske kampfly. Vi ved, at dele af koalitionen støtter ekstreme islamister i Syrien. Enhedslisten vil ikke være med til at give militærstøtte til islamister. Derfor stemmer vi imod.”

Du har til Politiko.dk sagt, at det, regeringen har lagt frem, er opskriften på en forfejlet dansk krig. Hvad mener du med det?

”Enhedslisten ønsker at bekæmpe IS, men regeringens forslag er opskriften på endnu en forfejlet dansk krig. Det kan vi ikke støtte. Udenrigsministeren har meldt at de danske bombardementer vil kunne styrke Assad-regimet og ekstreme islamister. Vi kan ikke bekæmpe IS ved at støtte andre ekstreme kræfter.”

Tror du ligesom mange andre, at Islamisk Stat vil bruge dette til at true med terror?

”IS vil selvfølgelig gøre alt, hvad de kan for at sprede frygt og had i verden. Det kan også ramme Danmark. Derfor skal vi bekæmpe IS. Men derfor skal vi også passe på ikke at styrke andre ekstreme kræfter, der kan begå grove overgreb i Mellemøsten eller Europa.”

Hvad skal der i stedet gøres for at stoppe Islamisk Stat?

”Jeg synes, at erfaringerne fra Danmarks forfejlede krige i Irak, Libyen og Afghanistan viser at vi ikke kan få fred og stabilitet ved at give militærstøtte til undertrykkende regimer eller ekstreme islamister. Vi bør i stedet støtte lokale sekulære og demokratiske grupper, der vil kæmpe mod IS og Assad. I Syrien har arabere, kurdere, kristne og turkmenere samlet sig og dannet en fælles front mod regimet og IS. Enhedslisten har sammen med Alternativet foreslået at disse demokratiske kræfter skal styrkes ved at Danmark arbejder får at de bliver inddraget i fredsprocessen og får mulighed for at genopbygge de befriede områder. Ligesom vi i Enhedslisten mener at Danmark bør sende dem våben og sikkerhedsudstyr så de kan forsvar de millioner af civile, der bor i deres områder mod overgreb fra IS.”

Hvilke konsekvenser ser du i det vedtagne forslag?

”Flertallet i folketinget har desværre sendt Danmark i endnu en forfejlet krig. Det kan blive en meget brutal krigsførelse, da kampflyene har fået tilladelse til at bombe tæt på beboede områder og Danmark risikere at bryde anti-tortur-konventionen fordi der bliver åbnet op for at danske styrker kan udlevere fanger til de irakiske myndigheder uden at have en aftale om at de ikke må blive torturet eller henrettet. Erfaringerne fra Afghanistan-krigen er at civile tab styrkede Taliban. Civile tab i Irak og Syrien vil styrke IS. Den danske krigsdeltagelse risikerer at styrke ekstreme kræfter. Det er derfor Enhedslisten hellere ville have støttet de lokale demokratiske kræfter så får styrken til at besejre IS.”

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

Om Skribenten

Mads Øland-Petersen
Chefredaktør på Politikeren.dk - lancerede hjemmesiden d. 27. maj 2015. Politik har i mange år fyldt meget for mig, da jeg simpelthen ikke kan få nok af det. Jeg er 17 år gammel og kommer fra Helsinge i Nordsjælland.