Få styr på de økonomiske begreber

økonomiske begreberØkonomi er en fuldstændig essentiel del af politik. Derfor vil man ofte støde på økonomiske fagudtryk i den politiske debat, som kan være svære at forstå. (Foto: Dave Center)

DEL ARTIKLEN

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

Økonomi er en fuldstændig essentiel del af politik. Derfor vil man ofte støde på økonomiske begreber og fagudtryk i den politiske debat, som kan være svære at forstå, hvis man endnu ikke har studeret økonomi i fem år på et universitet.

Så hvis du er interesseret i politik, er det utrolig vigtig at være bekendt med nogle af de mest brugte økonomiske begreber for at kunne forså debatten, og hvordan sammenhængen ser ud rent økonomisk for de forskellige partier.

Derfor har du en liste over de mest brugte økonomiske begreber, så du også kan få helt styr på din indre økonom.

Hvad er BNP?

BNP står for bruttonationalprodukt, som er værdien af den produktion, der skabes. Det er en produktion, der skabes af helt almindelige danskere, når de går på arbejde. Når en pædagog passer børn, så får hun en timeløn for at ’producere’ børnepasning. Ligeledes når en landmand producerer kornprodukter, bidrager det også til BNP ligeledes. BNP pr. indbygger er hyppigt brugt, og det er blot det samlede BNP delt med antallet af indbyggere i det pågældende land. Danmarks BNP er på ca. 1.800 mia. kroner.

Hvad er inflation?

Inflation betyder prisstigning. Det modsatte af inflation er deflation, som man dog ikke tit hører så meget om, eftersom det er yderst sjældent, at priserne falder i Danmark. Det er blevet sagt, at en årlig inflation (prisstigning) på 2% er mest fordelagtig. Det vil altså sige, at hvis en liter mælk koster 100 kroner i dag, så vil den koste 102 kroner om et år.

Hvad er økonomisk vækst?

Politikere snakker tit om økonomisk vækst. Det handler om, hvor meget vores BNP stiger. Det er altså et tal på, hvor meget et land bliver rigere år for år. Danmark har haft svært ved at få gang i væksten efter finanskrisen.

Økonomisk opsving BNP vækst på over 2,5% årligt
Stabil økonomisk udvikling BNP vækst på mellem 1,5 og 2,5% årligt
Økonomisk krise BNP vækst på under 1,5% årligt.

Hvad er dynamiske effekter?

Det er et begreb, der typisk nævnes i forbindelse med skattelettelser. Det kan frit oversættes til ’adfærdsændringer’. Hvis de danske politikere bestemmer sig for at sænke skatten i Danmark, så kan vi tage som et eksempel, at det koster 4 mia. kroner. Men hvis skatten bliver lavere, så kan det betyde, at folk arbejder mere, og så koster det måske kun 2 mia. kroner at sænke skatten, eftersom folk måske arbejder mere ved en skattesænkning. Det er ikke muligt at vide de præcise konsekvenser ved en sænkning af skatterne, hvorfor det også er med stor usikkerhed og uenighed blandt politikere.

Hvad er marginalskat?

Marginalskat er den skat, du betaler på den sidst tjente krone. I Danmark har vi topskat, hvorfor vores marginal er på ca. 56%. Det er højere, sammenlignet med mange andre lande.

Hvad er forskellen på skat på arbejde og skattetryk?

Mange politikere kan ikke kende forskel på disse tro begreber, så du skal ikke være nervøs, hvis du heller ikke kan. Skat på arbejde er den skat, du betaler, så snart du får løn ind fra dit arbejde. Hvis du tjener 30.000 kroner om måneden, og du skal betale 40% i skat, så skal du betale 12.000 kroner i skat. Det er skat på arbejde.

Det samlede skattetryk derimod er de samlede skatter, du betaler. Du betaler også skat, når du køber en bil, fordi der er afgift (registreringsafgift) på at købe biler i Danmark. Ligeledes når du køber fredagsslik, så betaler du både sukkerafgift og moms af de varer, du køber. Skattetrykket vil derfor altid være højere end skat på arbejde. Danmark har et af de højeste skattetryk i hele Europa.

Hvad er moms?

Moms står for meromsætningsafgift. I Danmark betaler vi 25% i moms, men i Tyskland betaler de kun 19%, hvorfor nogle varer er billigere at købe i Tyskland. Det er 25%, du betaler i skat, hver gang du køber en vare. Det vil sige, at når du køber et par bukser for 800 kroner, så er det faktisk kun 640 kroner for bukserne, men 25% oven i prisen gør, at du skal betale 800 kroner. Hvis du kigger på din kvittering næste gang, du laver et køb, så vil du kunne se, at der er medregnet moms – her kan du også se, hvad dine varer ville have kostet, hvis du ikke skulle betale moms.

Hvad er selskabsskat?

Selskabsskat er den skat, som virksomheder betaler. Selskabsskatten er på ca. 23% i Danmark, og virksomheder betaler den af overskuddet. Har virksomheden underskud, betaler de ingen selskabsskat.

Hvad er realløn/realindkomst?

Når man snakker om sin realløn, så snakker man om, hvad ens løn udgør i varer. Det kan jo lyde fantastisk, hvis du får en lønstigning på 10%. Men hvis alle de varer, du køber, også er steget med 10%, så betyder det ikke noget. Man taler derfor om, at realløn/realindkomst er renset for deflation eller inflation (prisændringer).

Hvad er direkte skatter?

Direkte skatter det der, der kaldes skat på arbejde. Det er det, du betaler af din indkomst. Det er den skat, der har at gøre med din indkomst.

Hvad er indirekte skatter?

Indirekte skatter er dem, du betaler men ikke tænker over. F.eks. betaler du moms og sukkerafgift, når du køber en pose fredagsslik – det tænker du ikke over, vel? Der er f.eks. afgifter på både chokolade, lakrids og andet slik. Det er også andre afgifter som registreringsafgift, når der købes en bil, afgifter på tobak og alkohol, miljømæssige afgifter og mange, mange andre.

Hvad er import?

Import er den strøm af varer, som kommer ind i landet. Hvis du f.eks. køber en iPhone i butikkerne, så har den butik købt den iPhone i udlandet – med andre ord; de har importeret den iPhone fra udlandet.

Hvad er eksport?

Eksport er – modsat import – den strøm af varer, der ryger ud af Danmark til andre lande. Når Novo Nordisk, som er et dansk firma, sælger insulin til USA, så eksporterer de insulin til USA.

Hvad er udbud og efterspørgsel?

Forestil dig, at du har 4 slikposer med i skole. En klassekammerat vil så gerne købe (han efterspørger) nogle slikposer. Han fortæller dig, at hvis prisen er 5 kroner pr. pose, så vil han gerne købe alle dine 4 poser. Hvis prisen er 10 kroner pr. pose, så vil han købe 3 poser, hvis prisen er 15 kroner pr. pose. vil han købe 2 poser, og hvis prisen er 20 kroner pr. pose, så vil han købe 1 pose slik af dig. Han efterspøger dit slik (han vil gerne købe, efterspøger – spørger efter).  Jo lavere prisen er, jo flere vil han købe.

 

1 2 3 4
20 kroner 15 kroner 10 kroner 5 kroner

 

Du vil gerne tjene flest penge, hvorfor du ønsker at få den højeste pris pr. pose. Du sælger (udbyder) slikposer. Hvis prisen er 5 kroner pr. pose, så vil du kun sælge 1 pose. Hvis prisen er 10 kroner pr. pose, så vil du sælge 3 poser, hvis prisen er 15 kroner pr. pose vil du sælge 2 poser, og hvis prisen er 20 kroner pr. pose vil du sælge alle 4. Jo højere prisen er, jo flere vil du sælge.

 

1 2 3 4
5 kroner 15 kroner 10 kroner 20 kroner

 

Hvis man tegner dette ind i et diagram, ser det således ud:

skaermbillede-2016-11-10-kl-09-53-55

 

Vi kan se, at der er enighed mellem jer, når prisen er 10 kroner. Her vil du sælge 3 poser, og han vil købe 10 poser. Derfor er efterspørgsel = udbud ved 10 kroner og 3 poser. Derfor er I enige, og så vælger i at indgå handlen, hvor han køber 3 poser slik af dig for 10 kroner pr. pose. Det er en god handel for jer begge, der opfylder jeres ønsker hver især.

Hvad er højkonjunktur og lavkonjunktur?

En konjunktur er et udtryk for, om en et lands økonomi er god eller dårlig. Når der tales om højkonjunktur, så er økonomien god, og der er økonomisk vækst. Når der tales om lavkonjunktur er økonomien ikke så god, og der er ikke meget økonomisk vækst.

Hvad er Nationalbanken?

Nationalbanken er Danmarks Nationalbank. Det er bankernes bank. Nationalbanken har ansvaret for mange ting; f.eks. at styre renten i Danmark.

Hvad er en obligation?

En obligation er et gældsbevis. Hvis du køber en obligation, så giver du et lån til den virksomhed eller det land, der udsteder obligationen. Som belønning for det lån, du giver, så får du en rente. Typisk snakker man om statsobligationer eller realkreditobligationer.

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail