Donald Trump og Clinton sejrer: Jeb Bush trækker sig

Endnu en sejr til Donald Trump og Hillary Clinton - denne gang foregik det i South Carolina. Men Jeb Bush trækker sig samtidig.Endnu en sejr til Donald Trump og Hillary Clinton - denne gang foregik det i South Carolina. Men Jeb Bush trækker sig samtidig. (Foto: Marc Nozell, CC BY 2.0 Generic)

DEL ARTIKLEN

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

Tidligt søndag morgen stod det klart: Donald Trump har vundet endnu en stat i den republikanske valgkamp. Og det samme har Hillary Clinton fra Demokraterne.

Efter sejrene udbygger de deres forspring i kampen om Det Hvide Hus – hos henholdsvis Republikanerne og Demokraterne.

Donald Trump fik hele 32,5 procent af stemmerne i South Carolina, mens konkurrenterne Ted Cruz og Marco Rubio hver fik omkring 22,4 procent af stemmerne. Det viser optællinger fra New York Times.

”Der er intet nemt ved at stille op som præsidentkandidat. Det er hårdt, det er beskidt, det er ondt. Det er smukt – når du vinder, er det smukt,” sagde Donald Trump til sine tilhængere efter sejren.

Sejren i den amerikanske sydstat viser samtidig, at han har vælgere i mange forskellige stater og områder. Desuden kan han fryde sig med tanken om, at alle republikanere, som har vundet i både New Hampshire og South Carolina, er endt som partiets endelige præsidentkandidat.

Hvis det holder stik, kan vi se frem til Donald Trump som Republikanernes præsidentkandidat.

Hillary Clinton vinder Nevada
Også i delstaten Nevada udspillede sig et drama af de helt store. Da 88 procent af stemmerne var talt op, stod Hillary Clinton nemlig med en snæver føring over Bernie Sanders.

Hillary Clinton fik 52,6 procent af stemmerne, og Bernie Sanders fik 47,4 procent af stemmerne. Ifølge CNN betyder det, at Clinton vinder 19 delegerede, og Bernie Sanders vinder 15.

Under primærvalgene og caucuses gælder det om at vinde flest delegerede. Den kandidat, der til sidst står med flest delegerede, ender som partiets præsidentkandidat.

Lær mere om, hvordan det amerikanske præsidenvalg fungerer: Klik her.

Jeb Bush trækker sig
Mens Donald Trump kunne fejre sin sejr i South Carolina, skuffede rivalen Jeb Bush gevaldigt. Han endte nemlig på en fjerdeplads med kun 8 procent af stemmerne.

Kort tid efter meddelte han til offentligheden, at giver op i kampen om Det Hvide Hus.

”Jeg er stolt af den kampagne, vi har kørt for at samle vores land. Men folket i Iowa, i New Hampshire og i South Carolina har talt,” sagde en tydeligt berørt Jeb Bush på live-tv.

Dermed er Republikanerne én kandidat færre end i går.

Kilder: CNN

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

Om Skribenten

Mads Øland-Petersen

Chefredaktør på Politikeren.dk – lancerede hjemmesiden d. 27. maj 2015. Politik har i mange år fyldt meget for mig, da jeg simpelthen ikke kan få nok af det. Jeg er 17 år gammel og kommer fra Helsinge i Nordsjælland.