Sådan foregår det amerikanske præsidentvalg

Sådan foregår det amerikanske præsidentvalgDonald Trump i Reno, Nevada (Foto: Darron Birgenheier, CC BY-SA 2.0) - skaleret

DEL ARTIKLEN

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

Det amerikanske præsidentvalg er i fuld gang, og meget ligger stadig åbent. Seneste meningsmålinger ligger dog til Hillary Clintons fordel.

Men hvordan foregår det amerikanske præsidentvalg egentlig? Og hvordan er processen?

Én ting er helt sikker. Valgprocessen i USA er langt mere kompleks og avanceret, end vi kender det i Danmark.

Primærvalg og caucuses
Republikanerne og Demokraterne skal først og fremmest finde deres præsidentkandidat – gennem primærvalg og såkaldte caucuses, som er opstillingsmøder i de lokale partiforeninger i hver stat.

De fleste stater vælger dog at tage brug af primærvalg, da det her er delstaternes regeringer, der står for dem. Caucuses arrangeres derimod af partierne selv.

Man kan helt basalt sammenligne det med en fodboldturnering, hvor kandidater hver gang må vinke farvel til præsidentposten.

Ved hvert primærvalg eller caucus går kandidaterne efter at vinde et antal delegerede. Det er netop dét, der ender med at afgøre partiets kandidatvalgkamp.

For kandidaterne gælder det om at sidde med over 50 procent af de delegerede for at blive nomineret til partiets præsidentkandidat. Antallet af delegerede er sjældent ens hos Demokraterne og Republikanerne.

Antallet af delegerede afhænger nemlig af statens befolkningsantal – og reglerne i de enkelte partier.

Læs mere om primærvalg og caucuses: Klik her.

Partikonventet
Efter den lange periode med primærvalg og caucuses bliver kandidaterne endeligt nomineret ved det såkaldte partikonvent. Her skal alle de delegerede på den kandidat, som deres vælgere har stemt på.

Typisk holdes partikonventet sidst på sommeren, og det er her, hvor partierne kan sætte gang i den sidste og afgørende valgkamp om præsidentposten. Samtidig kan partierne bruge partikonventet til at præsentere den nye vicepræsidentkandidat.

Primært er konventet også et event, hvor medier fra hele verden møder op.

Valgmænd
Når præsidentvalget når til den afgørende valgdag, er det af sted til stemmeboksene for de amerikanske vælgere. Det er dog lidt anderledes i forhold til i Danmark.

Når amerikanerne skal stemme om den næste præsident, vælges en såkaldt valgmand i hver valgkreds, der har forpligtet sig til at pege på den præsidentkandidat, der er størst flertal for.

Vi kan eksempelvis sige, at en vælger vil stemme på Hillary Clinton som USA’s næste præsident. Hermed vil han eller hun samtidig vælge en valgmand, der senere vil pege på den præsidentkandidat, de repræsenterer.

Det amerikanske valgsystem kaldes af mange et ”Winner takes it all”-system. Hver af de 50 stater har fået tildelt et antal valgmænd, som afspejler statens befolkningsstørrelse. Den, der får flest stemmer i staten, vinder alle statens valgmænd.

Som i så mange andre tilfælde gælder det også her om at få flest valgmænd. Det vil sige mere end halvdelen af de i alt 538 valgmænd.

Reelt set kan en kandidat ende med at få flest stemmer, men stadig tabe valget.

Ifølge DR er det kun sket fire gange i historien. Eksempelvis i 2000, hvor den demokratiske præsidentkandidat Al Gore fik omkring 500.000 flere stemmer end George W. Bush, som vandt valget.

Det amerikanske præsidentvalg afgøres tirsdag d. 8. november, og derefter ved vi, om den nye præsident hedder Hillary Clinton eller Donald Trump.

Demokraternes kandidater fra starten:
Hillary Clinton
Bernie Sanders
Martin O’Malley
Lincoln Chafee

Republikanernes kandidater fra starten:
Donald Trump
Ted Cruz
Rand Paul
Marco Rubio
Carly Fiorina
Ben Carson
Mike Huckabee
Rick Santorum
George Pataki
Lindsey Graham
Rick Perry
Jeb Bush
Bobby Jindal

Kilder: DR

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

Om Skribenten

Mads Øland-Petersen
Jeg er redaktør på Politikeren.dk, og jeg lancerede hjemmesiden d. 27. maj 2015. Politik har i mange år fyldt meget for mig, da jeg simpelthen ikke kan få nok af det. Jeg er 16 år gammel og kommer fra Nordsjælland.