Valgstederne er åbne: Sådan stemmer amerikanerne

Sådan stemmer amerikanerneSelvom det amerikanske præsidentvalg først bliver afgjort den 8. november, er valgstederne allerede åbne. (Foto: Andreas Dantz)

DEL ARTIKLEN

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

Selvom det amerikanske præsidentvalg først bliver afgjort den 8. november, er valgstederne allerede åbne. Millioner af amerikanere har derfor allerede stemt, og der begynder at tegne sig et billede af valgets endelige resultat.

Og det ser ikke godt ud for den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump.

Omkring 13 millioner fra over 37 stater har ifølge New York Post allerede afgivet deres stemme, og de ligger overvejende til fordel for Hillary Clinton. Samtidig har hun sikret sig føringer i afgørende svingstater.

Svingstater, som normalt er med til at afgøre det amerikanske præsidentvalgt på grund af deres usikkerhed.

Blandt disse svingstater er North Carolina, hvor Hillary Clinton ifølge New York Post fører med 47% i forhold til Donald Trumps 29%.

Trump taber republikanske stater
Udover Trumps mulige nederlag i de såkaldte svingstater, ser det samtidig ud til, at han taber store stater, som normalt plejer at stemme republikansk. I mange af disse stater ligner det dødt løb.

Det drejer sig blandt andet om staterne Nevada, Arizona og Colorado.

Det kan skyldes, at antallet af unge og latinamerikanske vælgere er steget markant de seneste år – og netop disse grupper har Demokraterne bedre fat i end Republikanerne.

Donald Trump kan dog stadig glæde sig over, at nogle af de ældste republikanske stater – eksempelvis Utah og Texas – hælder mest til hans fordel.

Ifølge det amerikanske medie CNN’s seneste meningsmåling står Hillary Clinton til at få 49 procent af stemmerne, mens Donald Trump står til at få 44 procent af stemmerne.

FBI undersøger Clinton midt i valgets slutspurt
Med få dage tilbage til valgets afgørelse, offentliggjorde FBI fredag, at de indleder endnu en undersøgelse af email-sagen, som berører Hillary Clinton. Det drejer sig om Clintons tid som udenrigsminister, hvor hun brugte sin private emailkonto til at sende fortrolige mails.

De nye mails er dog ikke fundet på Clintons private server, som det tidligere har været tilfældet. FBI har udtalt, at det ikke står klart, hvor betydningsfuldt, det nye materiale er.

Denne emailsag har ikke været god for Clinton under præsidentvalget – og har gennem flere perioder givet bagslag for hende.

USA’s nye præsident findes den 8. november.

Kilde: CNN, The Washington Post, New York Post

Facebook
Twitter
GOOGLE
Følg på e-mail

Om Skribenten

Mads Øland-Petersen
Jeg er redaktør på Politikeren.dk, og jeg lancerede hjemmesiden d. 27. maj 2015. Politik har i mange år fyldt meget for mig, da jeg simpelthen ikke kan få nok af det. Jeg er 16 år gammel og kommer fra Nordsjælland.