Selvom vi i Danmark har over 1.000 forskellige love, er der alligevel én, som er hævet over alle andre: Grundloven.

Grundloven beskriver de grundlæggende regler for Danmark, og den beskriver bl.a. den enkelte borgers rettigheder og pligter. Der står f.eks., at man som dansk statsborger har ret til ytringsfrihed og religionsfrihed. Der står også, at den øverste magt i Danmark skal deles mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.

Den lovgivende magt: Folketinget er den lovgivende magt, og det vil sige, at Folketinget vedtager alle de love, der skal gælde i Danmark.
Den udøvende magt: Regeringen er den udøvende magt, og det vil sige, at lovene bliver ført ud i samfundet.
Den dømmende magt: Domstolene er den dømmende magt, og det vil sige, at de skal dømme om lovene overholdes.

Grundloven er blevet ændret mange gange, siden den i 1849 udkom første gang. Den er blevet ændret i 1855, 1866, 1915, 1920 og 1953. I dag kører vi stadig på den seneste grundlov fra 1953. Det var bl.a. efter den nye grundlov i 1953, at Landstinget blev nedlagt, og Danmark fik derfor et etkammersystem. Desuden blev valgretsalderen nedsat til 23 år, hvor den i dag er blevet ændret til 18 år.

Udvalgte paragraffer i grundloven
§77 sikrer din ytringsfrihed. Det vil sige, at du må sige, hvad du har lyst til.
§68-70 sikrer din religionsfrihed. Det vil sige, at du har ret til at tro på, hvad du har lyst til.
§73 sikrer, at staten ikke frit kan tage de ting, du ejer, medmindre det gavner samfundet.